Mandag den 23. februar 2015

Efter at have nydt at se på Maikens panpastels- og farveblyantstegninger i snart en måned er jeg selv blevet motiveret til at prøve at færdiggøre mine egne tegninger, som dog kun er med blyant og altså ikke i farver. Det er tegninger af mine børnebørn, og de har været næsten et år undervejs, fordi jeg var gået uhjælpeligt i stå med i hvert fald pigerne. Jeg har rettet mundpartiet, så det ligner mere, og nu orker jeg ikke at gøre mere ved dem, men måske om et års tid tager jeg dem frem igen .......... eller også gør jeg ikke :-)

Alexander

Kathrine

Amalie

For at der også skal være noget i farver, viser jeg
et af mine tvære-af-lærreder.
Jeg kasserer aldrig min restmaling, men tværer den af på et lærred for at få malingen brugt op. Dette lærred har allerede fået rigtig mange lag maling, som efterhånden giver en god struktur og bund som grundlag for et nyt maleri.
Flere af mine malerier er blevet til på denne måde ud fra et tvære-af-lærred, hvor jeg rent faktisk har brugt det, som nu er på lærredet, til at skabe et nyt maleri udfra.

Tvære-af-lærred 60x80 cm (ikke et færdigt maleri)



5 kommentarer:

  1. Det er dog nogle skønne portrætter, som du har gang i...Jeg fornemmer tydeligt dine børnebørn i disse portrætter, portrætterne har masser af liv, og jeg er helt sikkert meget imponeret...
    Jeg forstår sagtens, at det kan være en udfordring at lave portrætter... Det er jo en vild nøjagtigsproces, som man skal gennem og det skal bare ligne. Det gør jo sikkert, at modet eller roen indimellem svigter, og så kommer man bare ikke videre...
    Jeg er og har aldrig været særlig god til portrætter, men jeg har sat mig for,at jeg vil forsøge at lære det...
    Til at starte med ved blot at øve selv, og måske (på et meget senere tidspunkt) tage en rigtigt tegnekursus... Man skal jo starte et sted:-)
    Hvordan har du lært at lave portrætter - har du været på et tegnekursus?

    Og så synes jeg iøvrigt at dit tvære-af-lærred er vildt flot - det er jo blevet et helt værk i sig selv... Super dejlige farver og god energi...
    Mange hilsner
    Mette Maya

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette Maya :-)
      Jeg har aldrig været på tegnekursus, men har tegnet siden jeg var barn (og det er rigtig mange år siden), dog holdt jeg en lang pause på omkring 25 år, inden jeg kom i gang igen. Hvis du gerne vil øve selv, kan jeg anbefale bøger, jeg selv har brugt meget. 2 bøger af Betty Edwards: "At tegne er at se" og "Kunsten at se". Michael Clausen og Thorkil Clante: "Tegn - blyant, pen og akvarel". De er alle gamle bøger, fra midt-firserne, måske kan de lånes på biblioteket.
      Tvære-af-lærreder kan blive flotte, næsten uden man bemærker det, fordi man ikke her er bundet af, at der skal komme noget ud af det.

      Slet
    2. Så er det da rigtig godt at du er kommet igang med at tegne igen.. efter alle de år...
      Jeg vil da gå på jagt efter nogle tegnebøger - god ide... skriver lige dine anbefalinger ned, så jeg har noget at lede efter næste gang på biblioteket.. eller er personalet også altid hjælpsom...
      Mange hilsner
      Mette Maya

      Slet
  2. Hvor er det dejligt at se de portrætter, som du har snakket om. Respekt for, at du har taget dem frem igen efter så lang tid. Det ser godt ud. :)
    Tvære ud lærreder er skønne - det gjorde jeg også altid, da jeg malede. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maiken :-)
      Havde det ikke været for dig, tror jeg ikke, jeg var kommet i gang med dem igen så hurtigt, men nu skulle det så være :-)

      Slet