Onsdag den 25. februar 2015

Forleden dag, da jeg var ude at gå, så jeg på allerøverste gren i et træ fem råger, der sad på rad og række ved siden af hinanden. Inden jeg nåede at få min telefon frem for at tage et billede, var tre af dem fløjet. Men de har givet mig inspirationen til dagens maleri. Det er malet med akrylfarver, spartel og pensel. Bunden er spartlet med blå, turkisblå, turkisgrøn og hvid à 3 omgange med tørring ind imellem. Dernæst har jeg malet grenene på og tegnet fuglene op. Både grene og fugle undtagen en er malet med Payne's grey. Det bruger jeg nogle gange i stedet for sort. Den sidste og mindste fugl har jeg malet orange med et blåt øje. Dette for at give kontrast til billedet. Orange er jo komplementærfarven til blå.

Artmoney på lærred 12x18 cm


6 kommentarer:

  1. Rigtig fint med den lille orange ... kan ikke fordrage råger ... men her er de fine ;-) God aften Hilsen Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Linda :-) Måske det i virkeligheden er mere fantasifugle end råger :-)

      Slet
  2. Fantastisk billede! Enkelt og smukt.

    SvarSlet
  3. Hvor er det et godt billede... elsker den orange fugl.. Det giver vildt meget til billede... og så fik jeg lige lært noget om komplementærfarver i farten... Det minder mig om, at jeg glæder mig meget til at deltage på kursus om farvelære på Annes Atelier i næste måned ...
    Mon du også skal være med?
    :-)

    Mange hilsner
    Mette Maya

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette Maya :-)
      Ja, jeg skal også være med :-)

      Slet