Søndag den 8. februar 2015

Dette er begyndelsen på et strålebillede. Jeg har tidligere lavet et større, stærkt inspireret af Tal R's strålebilleder, som jeg synes er fantastiske. Det er ret tidskrævende med sådan et billede. Først skal der findes gode billeder, som dernæst skæres i passende strimler. Så skal der limes en strimmel ad gangen på lærredet. Det er et ret klistret arbejde. I begyndelsen havde jeg tynde plastikhandsker på, men det dur slet ikke, så man må bare være forberedt på, at fingrene bliver godt klistrede til. Når hele lærredet er fyldt med strimler, skal det tørre ......... meget længe.


Her er alle strimlerne limet fast, så nu skal det tørre

Det næste, jeg gør er at lime strimlerne fast på kanterne af lærredet - tørre igen. Herefter klippes det overskydende af strimlerne.


Så er strimlerne limet fast på kanterne af lærredet og det overskydende klippet af
Jeg har derefter givet hele lærredet + kanter et tyndt lag sølvmaling.


Her med et tyndt lag sølvmaling

Nu skal det tørre igen og får lov til at ligge til i morgen. Så har jeg også tid til at finde ud af, hvad der videre skal ske.

2 kommentarer:

  1. Det ser spændende ud! Jeg kan godt lide at bruge collage som baggrund for billeder, det giver en interessant struktur! Jeg glæder mig til at se, hvad du finder på med dit strålebillede!

    SvarSlet
  2. Det ser rigtig spændende ud, og egentlig kan det jo også bare bruges som det er nu :) Og sjovt at kunne følge med i fremstillingsprocessen. Glæder mig til at se med på dens videre udvikling :)

    SvarSlet