Torsdag den 5. februar 2015

Det har været en rigtig træls dag i dag. Jeg har haft en modbydelig hovedpine hele dagen og har ikke været mange sure sild værd, så det jeg havde planlagt til i dag, har jeg været nødt til at lave om på. 
Dvs. at det igen i dag er blevet til et lille projekt.

Et lille landskab skitseret op med kul og tegnet på med akvarelblyanter. To for mig nye medier, som jeg ikke har brugt før. 
Og hvad har jeg så lært af det? Jo, en meget væsentlig ting, nemlig at når man putter noget vådt oveni kul, flyder skidtet ud (altså kulstregerne). Det kan sikkert være en god effekt i nogle malerier, kunne jeg forestille mig, men ikke lige her. Mine tynde kulstreger er nu blevet meget tykke og alt for fremtrædende. 
At tegne med akvarelblyanterne og derefter male oven i dem med en våd pensel, har derimod været rigtig sjovt.

Det har været meget lærerigt for mig, så nu ved jeg både hvordan kul og akvarelblyanter ter sig, en erfaring jeg sagtens kan bruge i andre og nye sammenhænge. Så det er ikke dagens resultat, der er det vigtige her, men derimod processen.

Malet på 18 x 12 cm akvarelpapir 300 g/m2.



8 kommentarer:

  1. Lige præcis Grethe - det er da det der er så super med denne udfordring . Vi kan både blive inspireret, lære noget og hold fat i kreativiteten hver eneste dag også selv om projektet ikke bliver lige omfangsrigt og produktet ikke lige vellykket hver dag ,,,,,
    Jeg synes nu dit landskab er fint - de lidt tykke kulstreger giver det et lidt råt udtryk...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har ret Merete, det har et lidt råt udtryk, også mere råt end jeg bryder mig om, så jeg betragter det som et resultat af en god læringsproces

      Slet
  2. Fedt, Grethe! Det er lige præcis det, der er nøglen til det hele :)
    Sidder også med noget, der driller - men så lærer jeg jo af det.
    Hovedpinen har også været her i dag.... mon der er noget i luften?
    Maiken

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er virkelig glad for, at jeg meldte mig til denne udfordring, for jeg synes jeg allerede har lært en masse på så kort tid :-) Så der er jo aldrig noget, der er spildt, når man lærer af det.
      Ja, måske er der noget i luften, jeg håber bare inderligt, at jeg har det bedre i morgen.

      Slet
  3. Maiken og Grethe I er ikke de eneste om hovedpinen og ting der driller, det har også været besøg hos mig i dag, desværre... Men synes nu at det er et rigtig fint billede du har fået ud af det, Grethe! De markante kulstreger er jo egentlig en ret god kontrast til akvarellen, der ellers er så fin og let :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Jeg tror bestemt, der må være noget i luften, når du også har været ramt i dag ;-) Lad os håbe, vi alle får det bedre.

      Slet
  4. Super fint Grethe... Jeg har selv nogle akvarelblyanter, og har ikke arbejde så meget med dem endnu... kun et par enkle gange faktisk...og de resultater jeg har har fået, har været Mindre gode.... Så jeg er da imponeret over dit værk idag...
    Kul har jeg ikke tegnet med siden jeg var 15 år - det husker jeg som lidt svært, fordi det så nemt blev "mudret"..
    Fedt at du afprøver nye medier...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette Maya :-)
      Du skulle nu prøve at bruge dine akvarelblyanter, det er rigtig sjovt, når først man lige kommer i gang med det.
      Det er ikke sidste gang, jeg forsøger mig med kul, det vil jeg prøve igen, nu er jeg jo forberedt på, at det flyder ud, når der kommer noget vådt på.

      Slet